Tænker du også over key-frames og farvekoder hver gang du ser en reklame? Drømmer du om at levere opgaver for Netflix, Coca Cola, og JBL?
Vi leder efter dig, der har Adobe-hænderne ordentligt skruet på, og du ved hvornår for meget drop shadow er for meget drop shadow. Du bliver briefet på en grafisk opgave og skal vise dit kreative take på en løsning. Du bliver holdt i hånden alt det, du orker, og får de bedste og mest beskidte trick fra vores senior grafikere.
WPP Media er Danmarks førende medie- og contentbureau med kontorer i både København og Århus. Vi er specialister i strategi og medierådgivning for nogle af verdens største brands. Du vil blive en del af vores kreative afdeling, Nexus Content, hvor vi hjælper vores kunder med deres grafiske behov – fra print til digitalt, video og alt derimellem.
Som praktikant i Nexus Content vil du arbejde sammen med 70 dedikerede, passionerede og kreative kollegaer, der brænder for brand-aktivering, events, influencer- og ambassadørmarketing, contentproduktion og sociale medier.
Du skal kun hente kaffe til dig selv og bruge din tid på at
Få ideer til kreativer og lave mock-ups af disse Designe visuals til social-opslag Producere og redigere thumb-stopping videoer Lave grafiske elementer og tjekkede ikoner til kreative oplæg Udarbejde printannoncer der skaber blikfang i det offentlige miljø Assistere med grafisk produktion på diverse kampagner Kode video-in-bannereVi kan godt lide, hvis du kan genkende dig selv
Du kan ikke holde et møde uden at lave doodles. Som egentlig burde blive udstillet. Du er sirlig og mener, at et billede kan have en tung og en let side. Du foretrækker balance. Når du beskriver din yndlingsfarve, taler du i farvekoder. Du er vild med livet på de sociale medier. Du siger nej til fredagsbaren for at hygge dig med din bedste ven, Adobe-pakken. (Ok, så måske ikke et fravalg af lige fredagsbaren) Du elsker at tænke stort og sige: ”Ja, skæg idé”. Det må være sådan, at loftet i Det Sixtinske Kapel blev til. Du kan lide at shuffle mellem diverse tegneprogrammer. Sætter en dyd i at Google og finde frem til svar. Du kan lide vekslingen i at arbejde med forskellige kunder. Du kan blive hos os fuldtid i minimum 5 måneder.
Lyder det som noget for dig?
Så send os dit CV og en motiveret ansøgning, hvor du fortæller os om dine erfaringer, kompetencer og hvorfor netop du er den rette til denne praktikplads. Vi anbefaler, at du søger hurtigst muligt, da vi indkalder til samtaler løbende.
Praktikperiode: 12. januar – 26. juni 2026. Arbejdstid: 37 timer om ugen (med mulighed for fleksibilitet i forhold til dit studie). Bemærk: Praktikken er ulønnet, men vi tilbyder en gratis frokostordning.
Om WPP Media:
WPP Media er WPP's globale mediebureau. I en verden, hvor medier er overalt og i alt, samler vi de bedste platforme, mennesker og partnere for at skabe grænseløse muligheder for vækst. For mere information, besøg wppmedia.com.
Hos WPP Media tror vi på styrken i vores kultur og vores medarbejdere. Det er det, der løfter os til at levere enestående oplevelser for både vores kunder og hinanden. I denne rolle vil det være afgørende at omfavne WPP & WPP Medias fælles kerneværdier:
Vær ekstraordinær ved at lede kollektivt for at inspirere transformerende kreativitet. Skab et åbent miljø ved at balancere mennesker og kundeoplevelser ved at dyrke tillid. Vær optimistisk ved at fremme vækst og udvikling for at mobilisere virksomheden.
Vi glæder os til at høre fra dig.