Esbjerg, Denmark
1 day ago
Marketingskoordinator søges til barselsvikariat - Skechers Nordic, Esbjerg
Er du en struktureret marketingprofil med et skarpt grafisk øje? Trives du i en rolle, hvor detaljen er lige så vigtig som helheden – og hvor du holder overblikket, selv når tempoet er højt? Så kan dette være din næste udfordring.

Vi søger en Marketingkoordinator til et barselsvikariat med opstart hurtigst muligt. Stillingen rummer mulighed for fastansættelse på sigt, hvis samarbejdet er det rette match, og der fortsat er et forretningsmæssigt behov. Ansættelsen forventes at vare minimum 1 år.

Om stillingen

Marketingafdelingen arbejder målrettet på at styrke og udvikle Skechers’ position i Norden. Vi er til stede på en bred palette af platforme og medier for at skabe maksimal synlighed og relevans – herunder TV, print, SoMe, OOH, digital, events, sponsorater, radio og meget mere.

Som Marketingkoordinator får du en central rolle med særligt fokus på vores wholesale-kunder. Du får ansvar for at koordinere marketingmaterialer og sikre, at vores visuelle identitet og brand guidelines overholdes på tværs af markeder og platforme.

Rollen kræver, at du arbejder metodisk og systematisk – og at du har et skarpt grafisk blik, så du kan vurdere, kvalitetssikre og tilpasse materialer i tråd med vores brand.

Du bliver involveret i planlægning og eksekvering af digitale kampagner og bidrager til at sikre en stærk, konsistent og professionel tilstedeværelse på tværs af relevante platforme.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

Koordinere markedsføringsmaterialer til forhandlere og shop-in-shops i Norden

Sikre at Skechers-konceptet og de brandmæssige retningslinjer overholdes

Planlægge, koordinere og følge op på digitale kampagner

Dagligt samarbejde med Skechers USA omkring grafisk linje og marketingmaterialer

Tæt samarbejde med interne afdelinger som Salg, Indkøb og E-commerce

Du bliver en del af et dynamisk team, hvor samarbejde, kvalitet og fremdrift er afgørende. Det er vigtigt, at du kan bevare overblikket, prioritere effektivt og sikre rettidig levering – også når tempoet er højt.

Vi sætter pris på, at du tager ansvar, træffer beslutninger og proaktivt bidrager med idéer til, hvordan vi kan optimere vores processer og styrke vores indsatser yderligere.

Vi forestiller os, at du:

Er detaljeorienteret og arbejder systematisk

Har et sikkert grafisk øje og forståelse for visuel identitet og brand guidelines

Har solid erfaring indenfor digital markedsføring

Har erfaring med Adobe Photoshop og Canva

Trives i en rolle med mange samarbejdsflader

Har erfaring fra en lignende marketingrolle (2-5 år)

Motiveres af ansvar og ønsker løbende at udvikle dig fagligt

Hvad vi tilbyder

Et spændende barselsvikariat i en international organisation i vækst

Mulighed for fastansættelse

Et fagligt stærkt miljø med engagerede kollegaer

Gode muligheder for både faglig og personlig udvikling

Lønpakke efter kvalifikationer inkl. pension og sundhedsforsikring

En attraktiv arbejdsplads med aktiv personaleforening og sociale arrangementer

Lokation

Din arbejdsplads er på hovedkontoret, Kvaglundvej 89 i Esbjerg.

Interesseret?

Lyder det som dig og kan du se dig selv i rollen som vores nye Marketingkoordinator, hører vi meget gerne fra dig. Vi behandler alle ansøgninger fortroligt og indkalder løbende til samtaler.

Tiltrædelse: Hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Marketing Manager Hanne Sørensen på hanne.sorensen@skechers.com

Vi opfordrer alle til at søge stillingen, uanset alder, køn, etnicitet, religion, seksuel orientering eller handicap.

Vi gør opmærksom på at du alene kan søge jobbet via ”Ansøg” linket og at vi IKKE modtager CV og ansøgninger på mail!

Om SKECHERS:

SKECHERS er verdens 3. største sko mærke, med hovedsæde i Manhattan Beach, Californien. Med flere end 5.300 konceptbutikker globalt, tilbyder SKECHERS et bredt udvalg indenfor lifestyle og performance sko, beklædning og tilbehør til både damer, herrer og børn. Salget af SKECHERS i Norden varetages af SKECHERS’ datterselskab Sports Connection, fra det nordiske hovedkontor i Esbjerg, Danmark, hvor vi samlet i Norden beskæftiger over 550 medarbejdere. Der er i dag mere end 180 shop-in-shops, 4 online shops, samt 72 konceptbutikker i de nordiske lande, og dette antal forventes at stige over de kommende år. Derudover føres SKECHERS varemærket hos et stærkt netværk med ca. 1900 forhandlere indenfor sko- og sportsbranchen i hele Norden. Du kan læse mere på www.sportsconnection.dk

About Skechers

Skechers, a global Fortune 500® company, develops and markets a diverse range of lifestyle and performance footwear, apparel, and accessories. Serving over 180 countries and territories, Skechers connects customers to products through department and specialty stores, e-commerce and digital stores, and through our more than 5,300 Skechers retail locations.

Be You - Feel Welcome

Skechers recognises the importance and power of diversity within our business. We ensure that our people processes are fair, transparent and promote equality of opportunity for all employees and job applicants.

 

Reasonable accommodations may be made to enable individuals with disabilities or health conditions, who are otherwise qualified for the job position, to perform the essential functions as detailed above.

Confirmar seu email: Enviar Email
Todos os Empregos de Skecherss