Ansøgningsfrist: 2. november 2025
Er du serviceminded, praktisk anlagt og klar til at indgå i en spændende hverdag med forskellige arbejdsopgaver? Så er det måske dig, vi søger!
Om jobbet
Som handyman får du en central rolle i den daglige drift hos vores kunde og bliver ansvarlig for at løse forskellige opgaver, lige fra mindre reparationer til praktiske ad hoc-opgaver, hvor du for eksempel skifter en pære, hænger et billede op eller flytter borde og stole. Du vil også stå for at tjekke AV-udstyret i mødelokalerne virker, sikre opfyldning af kontorartikler og koordinere med kollegaer og eksterne håndværkere om opgaver. Som handyman hos os, er du med til at sikre, at hverdagen fungerer og at små og store opgaver bliver løst effektivt.
Stillingen er på 37 timer pr. uge med mødetid mandag til fredag fra kl. 08.00 til 16.00. Arbejdssted er i Lyngby.
Opstart vil være snarest muligt.
Om dig
Vi forestiller os, at du trives i en varieret hverdag, har hænderne godt skruet på og erfaring med praktisk arbejde fra tidligere. Du arbejder struktureret, selvstændigt og tænker i løsninger, når nye opgaver opstår. Derudover har du gode samarbejdsevner og kan kommunikere på både dansk og engelsk.
Da ISS er en servicevirksomhed, lægger vi vægt på, at du er imødekommende, serviceminded og proaktiv i din daglige kontakt med kunden og i opgaveløsningen, samt er drevet af at skabe gode serviceoplevelser i hverdagen.
Ansøgning
Indsend dit CV og en motiveret ansøgning via linket ”Ansøg nu” hurtigst muligt og senest d. 2. november 2025. Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning i dag frem for i morgen - det kan være dig, vi leder efter.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Stinna Vendelbo på tlf. +45 41 77 13 67/ mail: stinna.vendelbo@dk.issworld.com
Vi ser frem til at høre fra dig!