Fredericia, Syddanmark, Denmark
11 hours ago
Field Sales Executive, DHL Freight Denmark A/S

Field Sales Executive i DHL Freight Denmark A/S

Bliv en del af vores ambitiøse målsætning, som vi realiserer sammen!

 

Er du ambitiøs, en Hunter af natur og trives du med at navigere i en hverdag, hvor du ser værdien af din indsats, fordi du er god til det?  Brænder dit hjerte for det gode salg og et tæt samarbejde med operationen? Du oplever at tiden flyver, mens du, sammen med det øvrige salgsteam, anvender jeres faglighed til nå vores ambitiøse vækstmål?

 

Som vores nye sælger, med reference til Head of BC Sales, får du ansvaret for at skabe og opbygge relationer med nye kunder, for hvem kvalitet og rettidig levering er vigtigt i deres valg af logistik-partner. Du driver salgsprocessen fra A-Z og værdsætter den support du får fra dine kollegaer i salgsteamet og på tværs af organisationen.  Du er en individualist og samtidig en stor holdspiller, idet du ved at det er når vi løfter i fællesskabet, at vi gør den største forskel for vores kunder.

 

DHL Freight Denmark udvikles og transformeres i takt med implementeringen af vores 2030-strategi. I den forbindelse søger vi til en nyoprettet stilling en sælger med passion for service, resultater, netværk og at få lukket salget, så kunden ser værdien på kort og langt sigt.

 

Hvis du kan genkende dig selv i disse ord, så er det nu, du skal ansøge.

 

Da vores målsætninger er ambitiøse, er din geografiske placering ikke det vigtigste for os, da vi har gode kunder og potentielt nye kunder i hele landet – og ja, også på tværs af landegrænser. Vi forestiller os at din fysiske arbejdsplads er i vores salgsteam på DHL Freight i Erritsø: Håndværkervej 23, 7000 Fredericia eller på vores Hovedkontor i Brøndby, Banemarksvej 48, 2605 Brøndby - men naturligt starter flere af dine dage hjemmefra eller ude hos kunden.

 

Vores nye Field Sales Executive

Vi leder efter dig, der naturligt sælger værdien af den gode logistiske løsning til kunden og anvender indsigten som tal og data giver. Du elsker at sparke døren ind, men gør det altid på en respektfuld måde. Desuden er du nysgerrig på forretningen og formår at navigere i en stor international organisation.  

Endelig forestiller vi os, at du:

Du har en relevant uddannelse indenfor salg, som kombineret med din praktiske erfaring, gør dig i stand til at udføre opgaver selvstændigt. Du har erfaring med klassisk field sales og/eller de mere strategiske kunder. Du bidrager til et godt arbejdsmiljø i teamet og på tværs af organisationen samt trives i rollen som løsningsorienteret sparringspartner for kunden. Du ved hvad fremtiden kræver; ansvarlighed, og ser værdien i at sælge de grønne løsningen ind til kunden og understøtte ESG-arbejdet Du har 3-5 års erfaring som sælger, med en hunting profil, gerne fra den logistiske verden. Du har stærke analytiske evner, kender dansk lovgivning og evner at omsætte operationel viden til praktiske salgsløsninger. Taler og skriver dansk og engelsk flydende.


Vi ønsker opstart hurtigst muligt og senest den 01.12.2025.

Hvad tilbyder vi dig?

Hos DHL Freight trives vi, og mange af os har været her i mange år. Vi er en virksomhed, der ser medarbejdernes potentiale og udvikling – vi tør investere i vores folk! I vores store, globale og internationale virksomhed har vi samtidig en god teamånd, hvor vi respekterer hinanden. Miljø- og bæredygtighed er vigtigt for os, og vi arbejder hele tiden på at være i front – det bliver både bemærket og anerkendt.

 

Matcher du profilen, så tøv ikke med at ansøge allerede i dag. Ansøgninger behandles løbende, og ligeledes med samtaler. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at sende en sms til Michael Kær Poulsen på mobil +45 4190 8141 og han vil komme retur til dig hurtigst muligt.

 

Vi informerer om, at vi i rekrutteringsprocessen kan forespørge på straffeattest og CFSP-listen, udarbejde person-profil samt søge på diverse SoMe-kanaler. Det er vigtigt for os at beskytte dine personlige oplysninger, herunder kontaktoplysninger og dit CV, og sikre, at dine oplysninger behandles i overensstemmelse med gældende lovgivning. Vi opbevarer dine data, indtil du trækker din ansøgning tilbage, og du kan til enhver tid slette dine data i vores rekrutteringssystem. Rollen som databeskyttelsesansvarlig påhviler flere enkeltpersoner i virksomhederne i DHL Group. De kan kontaktes på følgende e-mailadresse: Datenschutz-Bewerbung@dpdhl.com.

 
Confirmar seu email: Enviar Email